Teater mange steder - når teatret kommer til jer
Af Anne Liisberg, Journalistisk chefredaktør, iscene.dk
Flere børn får mulighed for at møde teater jo flere steder de har mulighed for at oplever det, fx på et teater, i skolens gymnastiksal, på biblioteket eller ude på gaden. Leder af Teatercentrum Dorthe Bebe og teaterleder Niels Grønne fortæller om teateroplevelsen for børn i alle aldre.
”Alle børn i daginstitutioner eller skoler burde opleve teater mindst en gang om året, så det ikke kun er børn med forældre, der selv har tradition for at gå i teatret, der oplever det. Vi ved fra undersøgelser, at hvis du selv har mødt kunst og kultur som barn, er det også mere sandsynligt, at du giver det videre til dine egne børn,” sige Dorthe Bebe, der leder det nationale videnscenter for børne-ungeteater, Teatercentrum.
Derfor er det også vigtigt for hende, at børnene får mulighed for at møde teatret flere steder, også i skolen. ”Når teater også gæster skoler eller institutioner, oplever børnene, at teatrets magi kan opstå alle steder, og at man ikke kun behøver at flytte sig til et andet rum. Det kan være trygt at gå ned i skolens gymnastiksal, hvor de føler sig hjemme, og så kan de bedre give sig hen til oplevelsen”, forklarer Dorthe.
Hun er dog også en varm fortaler for teater på biblioteker. ”Der kommer alle slags mennesker fra forskellige samfundslag på bibliotekerne, så de er ofte det lokale samlingssted, hvor man møder mange forskellige tilbud, også teater, og det er vigtigste er, at børnene møder teatret lige meget hvor,” siger hun engageret.
De fælles oplevelser
Uanset rum handler teater om nærvær og den kontakt, der opstår i mødet mellem børnene og spillerne på scenen.
”Det bliver jo først teater, når mødet mellem skuespillerne og publikum opstår, så det handler om at være til stede sammen. I teatret vælger vi fællesskabet til og jeg tror, man har rigtig godt af at sætte sig ind i det rum som familie på fx biblioteket. Derhjemme kan man altid lige sætte en vask over eller skrive en sms til mormor, mens man ser noget sammen på skærmen, men det kan man ikke, når man ser teater. Det nærvær er betydningsfuldt i en tid, hvor vi hver især kan vælge frit fra alle hylder,” fortæller Dorte og fortsætter:
”Samtidig får børnene hele det sansemæssige indtryk. De oplever, at det er rigtige, levende mennesker, der står foran dem og taler til dem, mens lyset skifter og de selv bliver en del af det, fordi de sidder lige midt i det hele og bliver suget ind i forestillingens fortællerum.
Nogle forestillinger kan også trække os ind i helt nye rum, fx når vi vandrer på en kirkegård og forestiller os, hvordan vi siger farvel til dyr eller mennesker. Så bliver kirkegårdens rum besjælet og det husker vi næste gang, vi besøger en anden kirkegård. Oplevelsen udvider sig og jeg tror, det er megasundt for os som mennesker at forbinde os sammen til steder, vi færdes i, gennem teatret.”
Vi laver en overenskomst med publikum
Niels Grønne er kunstnerisk leder af Dansk Rakkerpak, der netop nu er aktuelle med gadeforestillingen Under uret. De spiller på både skoler og biblioteker, men også på gaden, hvor forestillingen ofte bliver forstyrret af parkerende biler og en polterabend, der passerer i højt humør. Ofte spiller ensemblet også skoleforestillinger og på et teater.
Her kræver det altså noget særligt at skabe et rum omkring mødet mellem historie og publikum, og skuespillerne fra Dansk Rakkerpak går derfor altid i dialog med publikum et kvarters tid, før forestillingen starter. De småsnakker og flytter lidt rundt på folk, så de mindste sidder forrest, før de starter forestillingen med besværgelsen “Mange mennesker kan meget sammen”, som de råber sammen med publikum.
”På den måde kan børnene se, at vi er rigtige mennesker, der bagefter påtager sig en rolle, og så vender tilbage som sig selv igen til sidst. Vi laver en overenskomst med publikum om, at de også er vigtige, når vi inddrager dem,” forklarer Niels, der også godt kan finde på at hive en fra publikum med op på scenen, men altid er meget forsigtige med de helt små.
”Det er virkelig vigtigt, at vi behandler dem godt, så de ikke bliver udstillet,” forklarer han, der oplever, at teatrets magi kravler ind i kroppen på de yngste, der lader smartphonen ligge og med tilråb, grin og tilbageholdt åndedræt hjælper skuespillerne gennem forestillingen.
Teater kan tale til mange aldre samtidig
Man siger ofte, at godt børneteater også er godt for voksne. Det er Dorthe Bebe enig i. ” Man skal som voksen stole på, at barnet kan sanse selv, så man behøver ikke at sidde og forklare under forestillingen. Hvis de bliver lidt bange, kan man jo bare trække dem tættere ind til sig og blive i oplevelsen. Fortællingerne og det kunstneriske udtryk i teaterforestillingen opleves forskelligt af barnet og den voksne, men det kan man jo få en god samtale om bagefter,” siger hun.
Niels Grønne er helt på samme spor: ”Vi arbejder med flere planer i vores forestillinger. Det, man kan se, og som vi selv plejer at kalde ”Gøg og Gokke-niveauet”, er børneuniverset, som let kan afkodes. Så er der andre lag, som de voksne kan reflektere videre over. Men hos os er det ikke meningen, at man bare sætter sit barn og selv går på café”, siger han bestemt og afrunder så lidt blødere i tonen: ”Vi sætter børnepublikummet højt, men det er bedst, hvis alle aldersklasser er med, så de kan snakke sammen om det, de har set.
Foto: Ditte Valente for Teatercentrum & KLAP – teaterfestival for små og store & Jan Christensen / ISO 4700 Photography for Dansk Rakkerpak.
Læs også:
Huskeseddel til arrangører af en teaterforestilling
Guide til vuggestuer & børnehaver
Guide til skoler & ungdomsuddannelser