EDWARD ALBEES HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF?
EDWARD ALBEES HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF?
Med mesterværket ’Hvem er bange for Virginia Woolf?’ skrev Edward Albee sig direkte ind på den moderne teaterscene med det mest uhyggelige og allersjoveste portræt af mennesket.
Det er blevet nat! Unge Nick og unge Honey er inviteret til afterparty med fri bar hos det midaldrende ægtepar Martha og George, som afleverer en grusomt underholdende opvisning i det, der til dato må være dramatikkens måske største hyldest til kærligheden. Tårerne er for længst henlagt til fryseren og bruges nu som is i Marthas mange drinks, mens det unge par i nattens mulm og mørke får et skrækindjagende og hudløst ærligt indblik i den absurde institution, som vi i folkemunde kalder ægteskabet.
Spillested
Teatret ved Sorte Hest
Aldersgruppe
Ungdomsuddannelse
Scene
Teatersalen
Aldersgrænse
+ 18 år
Varighed
3 timer
Spilleperiode
14.09.2024 - 26.10.2024
Genre
Drama
Dramatiker
Edward Albee
Iscenesætter
Maria Vinterberg
Scenograf
Marianne Nilsson
Lysdesigner
Bjarne Olsen
Skuespiller
Iben Hjejle, Jakob Cedergren, Marie Reuther, Lue Støvelbæk
Spilledatoer
lørdag12. oktober 2024 15.00
mandag14. oktober 2024 19.30
tirsdag15. oktober 2024 19.30
onsdag16. oktober 2024 19.30
torsdag17. oktober 2024 19.30
fredag18. oktober 2024 19.30
lørdag19. oktober 2024 15.00
mandag21. oktober 2024 19.30
tirsdag22. oktober 2024 19.30
onsdag23. oktober 2024 19.30
torsdag24. oktober 2024 19.30
fredag25. oktober 2024 19.30
lørdag26. oktober 2024 15.00
Teatret ved Sorte Hest
Teatret ved Sorte Hest er et af Danmarks første intimteatre og blev grundlagt i 1978 af skuespillerne Brigitte Kolerus og Michael Lindvad samt scenografen Ves Harper. Gennem årene har det været kendt som et progressivt teater, der har udklækket mange af de skuespillere og andre teaterfolk, som fortsat præger dansk teater, film og tv.
Teatret ved Sorte Hests repertoire er båret af kærligheden til det absurde teater, og vi har markeret os stærkt som spydspids for det moderne absurde teater i Danmark. Med originale nyfortolkninger af absurde stykker af bl.a. Samuel Beckett, Eugène Ionesco, Harold Pinter og Line Knutzon har vi gang på gang sat fokus på samtidsrelevante menneskelige problemstillinger i en overrumplende, vedkommende og underholdende scenisk kontekst.
Teatret ved Sorte Hest er ordets teater, og vores repertoire kan desuden bestå af nyere dansk og lejlighedsvist svensk dramatik med en krog i det absurde univers samt nyskabt forfatterskabsteater, der formidler en enkelt forfatters tekstunivers.
En typisk sæson består som oftest af et par egenproduktioner (hestespil) og en række gæstespil samt Godnathistorier til nabolaget, hvor vi hvert forår inviterer lokalområdet på gratis intim scenekunst under åben himmel. Hertil kommer en lang række særarrangementer, såsom oplæsninger, koncerter, storytelling, foredrag, readings, workshops m.v.
Teatret har en sal med plads til 88 gæster og en publikumsfoyer med en fransk teaterbar, hvor der ligeledes afholdes publikumsarrangementer.
Teatret ved Sorte Hest fik i 1992 status som egnsteater og i 1996 som lille storbyteater i Københavns Kommune.