DOSTOJEVSKIJ I KØBENHAVN
DOSTOJEVSKIJ I KØBENHAVN
I anledning af den nye bogudgivelse ”En fortælling omkring Fjodor Mikhailovitj Dostojevskijs besøg i København, 1865 … ” inviterer vi på en guidet tur i byens gamle gader og erindrer den fængslende og bemærkelsesværdige tidslomme, hvori Dostojevskij skrev på ”Forbrydelse og straf”. Vi opsøger de privatadresser hvor det kejserlige diplomati residerede og der hvor Dostojevskij kom. Vær med på en rejse tilbage til det gamle København i 1865, da forfatteren besøgte vores gamle hovedstad. Bogen er skrevet af duoen Melnikov & Jørgensen, som igennem det seneste årti på fremragende vis har bidraget til dansk teater med et markant scenekunstnerisk udtryk med teatertrilogien ”Dostojevskij på scenen”.
Spillested
Monumentet af digteren Adam Oehlenschläger af H. W. Bissen & C. Hansen
Aldersgruppe
Ungdomsuddannelse
Scene
Monumentet af digteren Adam Oehlenschläger
Aldersgrænse
+ 14 år
Varighed
1 time og 30 minutter
Spilleperiode
06.10.2024 - 03.11.2024
Genre
Events
Dramatiker
Fjodor M. Dostojevskij, Caspar A. Jørgensen & Viktor Melnikov
Medvirkende
Forfatter Caspar A. Jørgensen m.fl.
Spilledatoer
søndag13. oktober 2024 14.00
søndag20. oktober 2024 14.00
søndag27. oktober 2024 14.00
søndag3. november 2024 14.00
Teater – Oplevelser til eftertanke
”Teater – Oplevelser til eftertanke” udfolder eksistentialismens tankesæt og litterære arvegods på teaterscenen i Danmark.
I publikums direkte møde med den dramatiserede klassiker går vi nye veje. Teatrets kraft er at skabe sammenhænge, give indsigt og danne os som mennesker. Vi giver nutidens generationer mulighed for at stifte bekendtskab med klassikerne i en eksperimenterende og nyskabende teateroplevelse der rører og maner til eftertanke.
”Teater – Oplevelser til eftertanke” står bag formidlingen af verdens litteraturhistoriske højdepunkter og har tidligere med base i det gamle kapel på Assistens Kirkegård på Nørrebro trofast værnet om litteraturen og kulturhistorien med adskillige særudstillinger, udgivelser, guidede ture, internationale masterclasses, gæstespil, turnéer, saloner og særlige markeringer og begivenheder der rører hjertet og løfter ånden.
Scenen har eksisteret siden 2013.