
SURKOV
SURKOV
Hvad sker der, når politik bliver gjort til teater og virkeligheden til et manuskript?
Mød Vladislav Surkov, instruktør, reklamemand og tidligere spindoktor for Putin. I en urovækkende, nyskrevet satire tager skuespiller Thomas Levin publikum med på en hæsblæsende rejse baseret på vanvittige, men virkelige begivenheder. Fra Moskvas kreative undergrund til Kremls magtapparat. Fra Murens fald til en samtid splintret af kaos, konflikt og desinformation, hvor Surkovs metoder er blevet ledestjerne for populistiske magthavere verden over. En verden, hvor mennesker bliver til roller, holdninger til replikker og våben til rekvisitter. Og hvor grænsen mellem fiktion og fakta til sidst forsvinder
Spillested
Teatret ved Sorte Hest
Vesterbrogade 150
1620 København V
Aldersgruppe
Ungdomsuddannelse
Scene
Teatersalen
Aldersgrænse
+ 16 år
Varighed
1 time
Spilleperiode
07.11.2026 - 21.11.2026
Genre
Drama
Dramatiker
Jesper Pedersen
Instruktør
Jesper Pedersen
Dramaturg
Signe Marie Saerens Taasti Klastrup
Videodesigner
Troelz Schmidt
Fotograf
Lars Hauschildt
Dramatiker
Jesper Pedersen
Skuespiller
Thomas Levin
Spilledatoer
lørdag7. november 2026 19.00
mandag9. november 2026 19.00
tirsdag10. november 2026 19.00
onsdag11. november 2026 19.00
torsdag12. november 2026 19.00
fredag13. november 2026 19.00
lørdag14. november 2026 15.00
mandag16. november 2026 19.00
tirsdag17. november 2026 19.00
onsdag18. november 2026 19.00
torsdag19. november 2026 19.00
fredag20. november 2026 19.00
lørdag21. november 2026 15.00

Teatret ved Sorte Hest
Teatret ved Sorte Hest er et af Danmarks første intimteatre og blev grundlagt i 1978 af skuespillerne Brigitte Kolerus og Michael Lindvad samt scenografen Ves Harper. Gennem årene har det været kendt som et progressivt teater, der har udklækket mange af de skuespillere og andre teaterfolk, som fortsat præger dansk teater, film og tv.
Teatret ved Sorte Hests repertoire er båret af kærligheden til det absurde teater, og vi har markeret os stærkt som spydspids for det moderne absurde teater i Danmark. Med originale nyfortolkninger af absurde stykker af bl.a. Samuel Beckett, Eugène Ionesco, Harold Pinter og Line Knutzon har vi gang på gang sat fokus på samtidsrelevante menneskelige problemstillinger i en overrumplende, vedkommende og underholdende scenisk kontekst.
Teatret ved Sorte Hest er ordets teater, og vores repertoire kan desuden bestå af nyere dansk og lejlighedsvist svensk dramatik med en krog i det absurde univers samt nyskabt forfatterskabsteater, der formidler en enkelt forfatters tekstunivers.
En typisk sæson består som oftest af et par egenproduktioner (hestespil) og en række gæstespil samt Godnathistorier til nabolaget, hvor vi hvert forår inviterer lokalområdet på gratis intim scenekunst under åben himmel. Hertil kommer en lang række særarrangementer, såsom oplæsninger, koncerter, storytelling, foredrag, readings, workshops m.v.
Teatret har en sal med plads til 88 gæster og en publikumsfoyer med en fransk teaterbar, hvor der ligeledes afholdes publikumsarrangementer.
Teatret ved Sorte Hest fik i 1992 status som egnsteater og i 1996 som lille storbyteater i Københavns Kommune.
Billetudbyder:
Teatret ved Sorte Hest
Vesterbrogade 150
1620 København V
Danmark
CVR 85153412