
FRK. MARGUERITE
FRK. MARGUERITE
”I skal alle dø”, hvisker frk. Marguerite i al sin festlige magt og vælde, mens hun i sit skamløse tyranni hiver skeletter ud af skabe og dækker den kulsorte tavle med uartige eder og forbandelser.
Frøkenen svinger jernnæven og udstiller selve grundstenen i den totalitære styreforms anatomi, hvor ingen er fritaget fra at underkaste sig hendes humørsvingninger og monstrøse udbrud.
I ”Frk. Marguerite” af Roberto Athayde spiller Sarah Boberg den ikoniske rolle som lærerinden, der på sit glade vanvids rand inviterer os til undervisning i et kulørt udvalg af hendes hovedfag. Der er lagt i kakkelovnen til en absurd rusketur i teatermørket med denne lille perle fra den store verdensdramatik.
Spillested
Teatret ved Sorte Hest
Aldersgruppe
Udskoling, Ungdomsuddannelse
Scene
Teatersalen
Aldersgrænse
+ 15 år
Varighed
1 time
Spilleperiode
15.02.2025 - 15.03.2025
Genre
Drama
Dramatiker
Roberto Athayde
Instruktør
Maria Vinterberg
Scenograf
Marianne Nilsson
Skuespiller
Sarah Boberg
Spilledatoer
lørdag15. februar 2025 15.00
tirsdag18. februar 2025 19.30
onsdag19. februar 2025 19.30
torsdag20. februar 2025 19.30
fredag21. februar 2025 19.30
lørdag22. februar 2025 15.00
tirsdag25. februar 2025 19.30
onsdag26. februar 2025 19.30
torsdag27. februar 2025 19.30
fredag28. februar 2025 19.30
lørdag1. marts 2025 15.00
tirsdag4. marts 2025 19.30
onsdag5. marts 2025 19.30
torsdag6. marts 2025 19.30
fredag7. marts 2025 19.30
lørdag8. marts 2025 15.00
tirsdag11. marts 2025 19.30
onsdag12. marts 2025 19.30
torsdag13. marts 2025 19.30
fredag14. marts 2025 19.30
lørdag15. marts 2025 15.00

Teatret ved Sorte Hest
Teatret ved Sorte Hest er et af Danmarks første intimteatre og blev grundlagt i 1978 af skuespillerne Brigitte Kolerus og Michael Lindvad samt scenografen Ves Harper. Gennem årene har det været kendt som et progressivt teater, der har udklækket mange af de skuespillere og andre teaterfolk, som fortsat præger dansk teater, film og tv.
Teatret ved Sorte Hests repertoire er båret af kærligheden til det absurde teater, og vi har markeret os stærkt som spydspids for det moderne absurde teater i Danmark. Med originale nyfortolkninger af absurde stykker af bl.a. Samuel Beckett, Eugène Ionesco, Harold Pinter og Line Knutzon har vi gang på gang sat fokus på samtidsrelevante menneskelige problemstillinger i en overrumplende, vedkommende og underholdende scenisk kontekst.
Teatret ved Sorte Hest er ordets teater, og vores repertoire kan desuden bestå af nyere dansk og lejlighedsvist svensk dramatik med en krog i det absurde univers samt nyskabt forfatterskabsteater, der formidler en enkelt forfatters tekstunivers.
En typisk sæson består som oftest af et par egenproduktioner (hestespil) og en række gæstespil samt Godnathistorier til nabolaget, hvor vi hvert forår inviterer lokalområdet på gratis intim scenekunst under åben himmel. Hertil kommer en lang række særarrangementer, såsom oplæsninger, koncerter, storytelling, foredrag, readings, workshops m.v.
Teatret har en sal med plads til 88 gæster og en publikumsfoyer med en fransk teaterbar, hvor der ligeledes afholdes publikumsarrangementer.
Teatret ved Sorte Hest fik i 1992 status som egnsteater og i 1996 som lille storbyteater i Københavns Kommune.