En Biting

Han ligger henslængt ved siden af bistadet, hatten ned over øjnene, når vi kommer ind. Børnene betragter ham helt tavse. Så linder han på hatten og ser på dem med et øje. Tavst. Vi skal se teater, hvisker børnene – og antyder dermed, at han er ret så meget i vejen der midt på scenen. Han sætter sig op, skyder hatten om i nakken, ser på dem. Langsomt kommer han på benene, børnene holder vejret: Han går vel? Nej, han åbner flyvebrættet til bistadet, tager vand og vaskefad frem, vasker og barberer sig langsomt, mens børnene ser på og lidt efter lidt kommenterer vask og barbering. En monologforestilling udvikler sig til en intens dialogforestilling.
Børneteater, når det er bedst. Beth Juncker