
Den ene og den anden
Den ene og den anden
En underfundig hverdagskomedie i bedste Hans Rønne stil og i et nærmest Beckettsk univers, møder vi to helt almindelige mennesker, Johannes og Brian — en fra hvert sit samfundslag. Ved en skæbnens tilsnigelse befinder de sig samtidig i et ikke nærmere defineret venteværelse. Hvad skal de, hvad venter de på og hvor er de hver især på vej hen? Undervejs opstår der en sær sammenhørighed mellem de to. For hvordan opfører man sig, og hvad siger man, når man er fanget i en ventesituation, som ikke synes at have noget sluttidspunkt?
En forestilling, der gennem latter og eftertænksomhed, lægger op til refleksion over mødet med ”en anden” og de muligheder og valg, vi kan belyse for hinanden.
Spillested
Teatret Masken
Kulturforsyningen Voldgade 1
4800 Nykøbing Falster
Aldersgruppe
Ungdomsuddannelse
Aldersgrænse
+ 12 år
Varighed
1 time og 10 minutter
Spilleperiode
12.01.2027 - 12.01.2027
Genre
Drama
Dramatiker
Hans Rønne
Iscenesætter
Susanne Sangill
Scenograf
Nick Pedersen
Lysdesigner
Ise Klysner Kjems
Lyddesigner
Ise Klysner Kjems
Dramaturg
Emma Kørnøv Bonde, Ditte Bladt-Hansen
Dramatiker
Hans Rønne
Skuespiller
Allan Helge Jensen, Ronny Sterlø
De to mænd spilles til perfektion (...) og deres personudvikling sidder lige i øjet.
- Ungt TeaterblodVellykket teater med en klar jysk grundtone af underfundig humor.
- NordjyskeEt finurligt, godt spillet lille kammerspil, der giver både til grinet og eftertanken.
Spilledatoer
tirsdag12. januar 2027 19.30

Teatret Masken
På Teatret Masken er vi vilde med scenekunst. Ikke bare som underholdning – men som en kunstform, der tør noget. Teater, der forstørrer og forstyrrer. Som vender tilværelsen på vrangen og på hovedet. Som får os til at grine, græde og måske endda blive lidt forelskede i livet – igen.
Vi tror på oplevelser, der rører os. Der sætter tankerne i gang, rusker i hjertet og taler til både sanserne og intellektet. For det er i de stjernestunder, hvor scenekunsten rammer plet, at vi mærker os selv og hinanden stærkest. Det er dér, vi bliver mindet om, at vi er i live.
Teatret Masken er et sted for refleksion og fællesskab. Vores vision er at lægge trædestenene for børn og unge, så de kan møde scenekunsten i øjenhøjde – og i hjertet. Vi ønsker at vække deres æstetiske sans og styrke deres forståelse af sig selv som mennesker i både et lokalt og globalt fællesskab.
Vi tror på, at scenekunst er med til at danne os – som individer og som samfund. Og vi håber, at du, kære publikum, føler dig hjemme her hos os og som en del af et større fællesskab.
Billetudbyder:
Teatret Masken
Voldgade 1
4800 Nykøbing F
Danmark
CVR 84633410