TEATRET TILBYDER DE UNGE FÆLLESSKABER
Af Anne Liisberg, Journalistisk chefredaktør, iscene.dk
Teatrene inddrager ofte digitale medier og andre aktuelle greb for at tiltrække de unge. Formen er dog slet ikke det vigtigste for den eftertragtede målgruppe, hvis man spørger to garvede teaterfolk. De peger derimod på nødvendige, relevante fortællinger inspireret af de unges virkelighed, fordi teatrets særlige force er evnen til at spejle de unges liv og skabe tilknytning og fællesskaber.
Adelaide Bentzon har de sidste fire år været kunstnerisk leder på Horsens Teaterfestival, der hvert år i september præsenterer teater for børn og unge. Hun er overbevist om, at teater er vigtigt for alle mennesker – også for de unge – og fremhæver først teatrets betydning for unge som et spejl og en kilde til nye tanker i en tid præget af sociale medier og mange forskellige kulturelle udtryk.
”I vores SoMe-tid bliver brudstykker af kunst og kultur mixet og matchet ind i hinanden og i fx mode, så teatret er allerede en del af vores hverdag. Vi bruger det til at skabe historier og når man står midt i ungdomslivet, kan teatret spejle, men det kan også give nye måder at tænke på, når de unge skal blive klogere på, hvem de er,” siger hun og fortsætter:
”Vi skal ikke være så bange for, at de unge kan være blaserte. Jeg kan da godt huske, hvor blasert jeg selv var overfor teater dengang, men det gik alligevel ind. Der er altid meget på spil, når der er unge i teatret, fordi de er i en periode i livet, hvor der er meget på spil. Ungdommen er jo en form for redigeringsfase, så man har faktisk mulighed for at smide nogle input ind, som de måske først kan mærke længe efter,” forklarer hun og opfordrer derfor også til, at unge præsenteres for mange typer teater.
Vi har et kæmpebehov for at være koblet sammen
”Det kan ligesom med musik eller billedkunst tage tid at finde nøglen til teater, og de unge skal som alle andre have mulighed for at vælge til og fra. Nogle elsker de klassiske historier, mens andre søger nye former som fx den moderne opera LOL – Laughing Out Lonely om ensomhed, der virkelig ramte de unge. Eksperimenterende udtryk og miks af genrer kan være fantastiske nøgler til ejerskab, hvis kunstnerne formår at inddrage de unge i deres særlige univers.”
LOL - Laughing Out Lonely
Teater V i Prøvehallen
11.03.2026 - 11.03.2026
LOL - Laughing Out Lonely
Teater V i Prøvehallen
12.03.2026 - 14.03.2026
Adelaide ser dog især fællesskab og tilknytning som de helt afgørende elementer for, at de unge får en god oplevelse i teatret. ”Der er noget universelt i at være menneske – og i at være ung. Så det er stadig aktuelt at stille spørgsmål til, hvem man skal være og hvordan man skal passe ind i verden. Vi hører meget om ensomhed og mistrivsel for tiden, og mange har en oplevelse af ikke at være forbundet med verden.
Her kan teatret give en oplevelse af, at man godt kan tage nogle valg og være med til at skabe et liv sammen med andre. Den kollektive følelse af at være i et community med masser af energi kender de unge også fra festivaler som Roskilde. Vi har et kæmpebehov for at være koblet sammen på den måde netop nu, og jeg ser klart en tendens, hvor teatret taler ind i den type fællesskaber,” slår hun fast.
Der skal være en nødvendig historie
Robert Parr er kunstnerisk direktør på Sjællands Teater med ansvar for forestillinger for børn og unge. Han peger som Adelaide Bentzon på, at teater for unge skal tale ind i deres virkelighed. ”For mig er præmissen for alt godt teater uanset alder at få en god idé og samle et godt team. Vi spiller altid ny dramatik og ideerne kommer mange steder fra, men de skal have en kerne med en nødvendig historie”, forklarer han og fortætter:
”En god idé er et spørgsmål, der taler ind i tiden og samfundet og i den udviklingsfase, de unge er i – og som vi ikke kender svaret på. Jeg ville da ønske, at vi ikke skulle arbejde med temaer som selvmord eller terrorisme, men det er de nødvendige temaer i dag,” fortæller han, der også for nylig arbejdede sammen med den unge teatergruppe Kånstkollektivet om forestillingen Boks, der satte ensomhedstemaet i scene i en koreograferet bokseklub. ”Det handler igen om at samle det rigtige hold. Ikke nødvendigvis det yngste, men et hold og nogle karakterer, de unge kan spejle sig i. Kånstkollektivet har en ærlighed, som de unge kan mærke, og som jeg selv kan genkende fra min ungdom i politisk oprør. Tiden er en anden, men teatrets energi kan det samme,” smiler han.
Vi skal ikke fortælle de unge, hvad der er godt for dem
Sjællands Teater præsenterer teater for børn og unge, men arbejder også med unge og undervisere gennem aktiviteter i afdelingen Sjællands Teater Læring og på det treårige forløb for unge på Holbæk Drama College. Teatrets arbejde er således tæt forbundet med de unge selv, og Robert Parr oplever, at trivselsdebatten fylder meget ude på skolerne.
”Vi er heldige at bo i en kommune, der bakker op om teatrets samarbejde med skolerne, og lærerne er meget interesserede i samarbejdet. Vi gør meget ud af at klæde dem på til teaterbesøget, så eleverne får mere ud af oplevelsen, lige meget hvilken baggrund, de kommer med,” fortæller han og understreger, at det er vigtigt for ham at vide, hvad der rører sig i skolerne og blandt de unge, når han udvikler teatrets forestillinger.
”Vi skal bruge vores erfaring, men vi skal ikke fortælle de unge, hvad der er godt for dem. Derfor er et af vores vigtigste værktøjer også dialogen med eleverne på vores Drama College,” fortæller han og nævner som eksempel forestillingen Under mælkevejen, der blandt andet handlede om sex og blev skabt sammen med eleverne.
”Sex kan være akavet for de unge, der måske har set meget porno, men ikke har egne oplevelser. Det handlede også om, hvordan man iscenesætter en sexscene i dag. Det talte vi med de unge om og det endte med scene, hvor spillerne var påklædte, og det var teksten, der bar indholdet. Den scene ramte plet og det havde været umuligt uden dialogen med de unge,” siger han respektfuldt.