SKOLETJENESTEN TILBYDER INSPIRATION TIL AT BRUGE TEATRET SOM EKSTERNT LÆRINGSRUM

Af Anne Liisberg, Journalistisk chefredaktør, iscene.dk

Aktivér elevernes sanser

Som skolelærer eller pædagog kan du arbejde med at aktivere elevernes sanser og deres egne erfaringer uden for skolen eller institutionen. Det lyder abstrakt, men gennem forløb og aktiviteter på teatre eller andre kulturinstitutioner bliver eleverne præsenteret for nogle anderledes rum og måder at lære på. 

Lad fx eleverne være medskabende i en workshop med Projekt DanseDrømme på Takkelloftet. Brug rollespil til at styrke elevernes kommunikationskompetencer hos Greenwood Kunst, eller arbejd med at overvinde usikkerhed og acceptere egne og andres fejl på Cirkusmuseet i Hvidovre.

Det er et lille udpluk af de mange, aktuelle tilbud der formidles på skoletjenesten.dk. Bag den nationale undervisningsportal står Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer. Tilbuddene handler helt overordnet om at møde og interagere med verden sammen med andre, ligesom Skoletjenesten også arbejder målrettet på, at børn og unge uanset sociale og geografiske muligheder har adgang til levende møder med kunst, kultur og natur.

Det skal være let at finde det rigtige tilbud, og Skoletjenesten har samlet over 3000 undervisningstilbud fra mange forskellige typer af kulturinstitutioner  til både dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser på deres hjemmeside

Undervisning | Skoletjenesten, mens Bu.teaterbilletter.dk er platformen, hvor du finder alle teaterforestillingerne i København og på Sjælland sorteret på aldersgruppe og klassetrin. Så hvad enten du er pædagog i en daginstitution, skolelærer eller underviser på en ungdomsuddannelse, et det bare med at lade sig inspirere og gå i gang med at planlægge.

En mere praktisk og sanselig undervisning
Mødet med teatrets univers giver mulighed for at styrke elevernes sanselige læring som et ligeværdigt supplement til den intellektuelle læring. Et scenekunstnerisk forløb kan være en anden og mere praktisk orienteret tilgang til et tema, en periode eller en arbejdsmetode. Teaterforløb kan indgå i danskundervisningen, hvor de kan spille sammen med læring om forskellige litterære perioder eller temaer, men forløbene kan også være relevante i fx samfundsfag, hvor de kan sætte fokus på aktuelle emner eller sociale normer.

Det sanselige bliver gjort praktisk
Ud over at formidle de konkrete tilbud på teatre og andre kulturinstitutioner, stiller Skoletjenesten også viden og værktøjer til rådighed på sin portal. Videncenteret har fx udviklet et sæt refleksionskort med otte veje til en mere praktisk og sanselig undervisning. De otte veje sætter en ramme omkring eleverne arbejde med at bruge deres sanser til at undersøge genstande eller situationer, når de stiller åbne spørgsmål til materialerne, og når de opstiller hypoteser, der kan afprøves – en metode, som faktisk ligger tæt op ad den kunstnerisk skabende proces.

Bring kroppen i spil
En af de otte veje er, at ”bringe elevernes kroppe i spil”. Det kan man fx gøre hos egnsteatret Aaben Dans i Roskilde, der tilbyder forløb til dagtilbud og alle trin i grundskolen.

Går man i 2-3. klasse kan man hos Aaben Dans arbejde med at lade kroppen skabe historier og billeder i et forløb, der styrker kreativiteten og samtidig træner samarbejdsevnen. For de ældre elever i udskolingen inddrages flere faglige felter, når eleverne arbejder med sociale strukturer og dynamikker både gennem forståelse af kroppens anatomi og ved at udforske forholdet mellem fællesskab og individualisme koreografisk.

• Se Aaben Dans mange forestillinger til institutioner og skoler HER.  

Rummet skaber rammen
Mange af de tilbud, Skoletjenesten formidler, foregår på museer og teatre, eller klassen bliver på skolen og får besøg af undervisere udefra. En anden model er, at læreren selv står for et forløb i klassen før, under og efter et teaterbesøg.

Både ude og hjemme gælder det om at indrette rummet, så faget er til stede. Det kan man helt lavpraktisk gøre ved at bruge gymnastiksalen, eller rykke borde og stole til side, så der er plads til at eleverne kan bevæge sig frit. Man kan også bruge materialer og rekvisitter. Både bevægelse og konkrete genstande kan medvirke til at vække kropslige og taktile erfaringer, som eleverne kan anvende i den skabende proces.

Lærerens rolle
Når klassen skal ud, fx på et teater, opfordrer Skoletjenesten til at afklare lærerens rolle i forløbet, før det går i gang. Det er med til at skabe et trygt rum for eleverne og styrke deres indlevelse og udbytte af besøget. Her kan Skoletjenesten også byde ind – de har lavet en model med otte lærerroller, der vægter forskellige funktioner i forløbet.

Det kan være som ”observatør”, hvor man som lærer kan fordybe sig i at iagttage eleverne og måske få nye indsigter. Det kan selvfølgelig oplagt være som ”koblingsdanner”, hvor man skaber bro til det pensum, besøget er en del af, eller det kan være som aktiv deltager, enten med praktisk hjælp eller som ”medspiller”, hvor man selv byder ind i processen.

Rollen vil naturligvis være bestemt af den enkelte klasse og situationen, men modellen giver et godt fundament for, at både lærer og elever oplever at blive mødt i de uvante rammer. Det giver trygheden til at turde bruge sin egen krop og erfaringer i den kreative proces.

Fotos:
ZeBU
Aaben Dans
Frida Gregersen, Statens Museum for Kunst
Skoletjenesten